High School Canada Chilliwack
High School Canada Chilliwack 7
CHILLIWACK
CHILLIWACK

HIGH SCHOOL UDVEKSLING i CHIlLIWACK

Velkommen til Chilliwack, den tredjestørste by i British Columbia!

I mere end 20 år har Chilliwack åbnet sine arme for udvekslingselever fra hele verden, herunder Danmark, Schweiz, Spanien, Tyrkiet, Singapore, Sydkorea, Tyskland, Mexico og mange flere.

Distriktet vægter mangfoldighed højt, så udover at opleve den canadiske kultur, vil du også danne venskaber med unge fra forskellige lande!

I Chilliwacks skoler bliver du mødt med en hjertelig velkomst fra de canadiske elever, der elsker at have udvekslingsstudenter fra andre kulturer. Det er let for udvekslingselever at få nye venner, og skolen opmuntrer til deltagelse i et væld af skoleaktiviteter. Du kan vælge mellem 28 klubber, 14 sportsgrene og over 50 forskellige fag.

Chilliwack er byen for dig, der ønsker en bred vifte af aktiviteter. Udforsk den betagende natur med ridning, kajak, rugby, klatring og fantastiske skisportssteder. Her er der noget for enhver smag!

Du er også kun en time væk fra Stillehavet og Vancouver, Canadas ottendestørste by, der byder på uendelige oplevelser. Læs mere nedenfor og skræddersy dit helt eget drømmeophold!

DYRK DINE INTERESSER MED OVER 40 FORSKELLIGE KLUBBER OG SPORTSGRENE

NYD EN SKØN BLANDING AF UDENDØRS AKTIVITETER - SKILØB, RIDNING, MOUNTAINBIKING OG MEGET MERE!

OPLEV EN CENTRAL PLACERING TÆT PÅ STILLEHAVET, VANCOUVER OG SEATTLE

OMRÅDET

Chilliwack, med sine cirka 91.000 indbyggere, er beliggende i Fraser Valley, kun omkring 120 km fra Vancouver. Dalen er omgivet af betagende, sneklædte bjerge og går også under kælenavnet “The Green Heart of the Fraser Valley.”

Chilliwack er en sand oase for udendørsentusiaster. Udover de maleriske bjerge byder området på grønne parker, smukke gletsjersøer, fortryllende vandfald og frodige skove. Stier til vandring og cykling forbinder størstedelen af området, og du kan glæde dig til forskellige aktiviteter såsom kajaksejlads, mountainbiking, fiskeri, skøjteløb, svømning, white water rafting, golfbaner og meget mere.

Det bedste er, at du kun er 1-2 timers kørsel væk fra hele seks forskellige skisportssteder. Desuden ligger det verdensberømte Whistler Resort kun omkring 2,5 timers kørsel væk – perfekt til en spændende skitur sammen med din værtsfamilie!

Chilliwack er en by fuld af historie, kultur og spændende begivenheder! Her kan du dykke ned i byens rige historie på Chilliwack Museum, nyde teaterforestillinger og koncerter på Chilliwack Cultural Centre, og opleve “Spirit of the People”, som er en årlig Pow Wow begivenhed, der fejrer den lokale indfødte kultur i Chilliwack og omegn.

Men det er ikke alt – Chilliwack tilbyder også en bred vifte af udendørsaktiviteter som kajaksejlads, mountain biking, fiskeri og meget mere. Og hvis du trænger til storbyliv, er Vancouver kun en kort køretur væk! Udforsk de trendy shoppingstrøg som Robson Street og historiske kvarterer som Gastown. Du kan også opleve Vancouvers professionelle sportshold og den pulserende atmosfære på stadion. Der er virkelig ingen grænser for eventyrene i Chilliwack og omegn!

SKOLERNE

Chilliwacks skoledistrikt byder dig velkommen med tre klassiske gymnasier, der er kendt for deres høje akademiske niveau og spændende oplevelser! Chilliwack Secondary School og Sardis Secondary School har omkring 1400 elever hver, mens G.W. Graham har 1200 elever. Uanset hvilken skole du vælger, vil du blive en del af en stærk fællesskabsånd og få mulighed for at udforske nye og unikke eventyr!

På de tre skoler er langt de fleste elever lokale, engelsktalende canadiere, så du vil hurtigt blive en del af lokalsamfundet. Skolerne er en stor del af byens hverdag, og du vil sikkert opleve, at de lokale støtter op om diverse sports- og kulturarrangementer, der bliver afholdt.

OBS! Selvom du har mulighed for at ønske en skole, kan vi ikke garantere dit skolevalg. For at sikre dig den bedste mulighed for at få din ønskede skole, anbefaler vi derfor, at du ansøger i god tid.

Som noget helt unikt tilbyder Chilliwack også optagelse på byens fjerde gymnasium: Imagine High Integrated Arts and Technology Secondary School. Imagine High er en innovativ skole, der kombinerer traditionelle akademiske fag med et stærkt fokus på kunstneriske og teknologiske discipliner. Her kan du dykke ned i en verden af kreative muligheder, såsom:

Theatre | Dance | Music | Visual Arts | Creative Writing | Culinary Arts | Applied Design | Digital Media Arts | Foods | Textiles | Animation | Media Design | Robotics & Electronics | Information & Communications Technology (ICT) | Technology Education

Imagine High optager et begrænset antal elever hvert år. Hvis du er interesseret i Imagine High, så kontakt os for mere information.

SÆRLIGE PROGRAMMER

Chilliwack tilbyder også tre unikke programmer for dig, der ønsker et ekstra fokus under din udveksling. Træn dit franske med “French Immersion”, hvor du bor hos en engelsktalende værtsfamilie, men modtager en del af din undervisning på fransk. Udforsk Chilliwacks smukke natur i Outdoor Education-programmet.

Endelig har du mulighed for at kombinere din undervisning med ridning i distriktets Equestrian-program. Det er ikke nødvendigt at have redet før – det eneste krav er, at du brænder for at lære noget om heste og giver den alt, hvad du har!

OBS! Programudbud afhænger af skoleplacering. Kontakt os for mere information og mulighederne for netop din udveksling!

AKTIVITETER

Anime Club | Book Club | Chess Club | Christian Students United | Cinema Club | Community Club | Creative Writing | Crochet Club | Dance | Debate | Dungeons & Dragons | Games | GSA/Pride Club | Key Club | Medicine Club | Mountain Bike Club | Newspaper | News Programming Club | Photo Club | Science | Skateboard Club | Ski Club | Spoken Word | Strength & Conditioning | Students of Color Association | Table Tennis | Theatre Club | Women & Welding Club | Youth Book Club

FAG

Literary Studies | Creative Writing | New Media | World History | Legal Studies | Social Justice | Chemistry | Biology | Physics | Earth Science | Geology | Environmental Science | Math | Calculus | Computer Graphics | Computer Science | Computer Programming | Accounting | Art Studio | Drawing & Painting | Metal & Jewelry | Automotive Technology | Ceramics | Composition & Production | Electrical Construction | Culinary Arts | Dance | Drama | Entrepreneurship | Child Development & Caregiving | Film & Television | Fitness & Conditioning | Food Studies | Psychology | English | French | German | Japanese | Spanish | Guitar | Hairdressing | Concert Band | Leadership Development | Machine & Welding | Marketing & Promotion | Media Design | Mindfulness & Movement | Outdoor Education | Physical Education | Photography | Strength Training | Yearbook | Woodwork

SPORT

Basketball | Cheerleading | Cross Country | Curling | Field Hockey | Golf | Rugby | Skiing | Soccer | Snowboarding | Swimming | Tennis | Track & Field | Volleyball

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School Premium!